Søg
  • Jacob Teglgaard

Follow the money!

Helt tilbage i 2011 startede dengang et vanvittigt kamikazeprojekt for teaterentusiaster og vækstlagsfolk fra det Københavnske teaterliv. Det Kolde Bord var titlen. Præmisserne var klare: Inviter 16 skuespillere, 4 instruktører, 4 dramatikere og en scenograf til at skabe 4 små forestillinger på bare 48 timer ud fra stramme kunstneriske benspænd.


Siden 2011 har konceptet haft over 400 danske scenekunstnere medvirkende. Konceptet har gæstet hele Danmark, store som små scener og også Skandinavien har fået besøg af Det Kolde Bord.


Alt imens at ingen fik noget løn. Hverken de medvirkende eller arrangørerne.


I starten klappede alle i hænderne over den velvilje, det hjerteblod og den iver som de garvede og grønne scenekunstnere lagde i konceptet men jo flere udgaver af Det Kolde Bord som gik over scenen og jo flere medvirkende, jo mere begyndte det at lyde i krogene at det går da ikke.


Jeg selv medvirkede i Det Kolde Bord i 2014 og var meget begejstret for det netværk teaterkonceptet skabte for mange, inklusive mig selv. Og da jeg blev spurgt af de to skabere af konceptet Thea Kulavig og Magnus Iuel Berg om jeg ønskede at blive en del af den kreative ledelse klappede jeg i hænderne og sagde JA TAK!


Det har været nogle spændende år hvor vi har skabt frugtbare rammer for nye teaterkonstellationer og samarbejder. Her kan blandt andet nævnes forestillingen Solformørkelse af Aleksa Okanovic som igår startede prøver på Teater Grob i København. De medvirkende Stine Gyldenkerne, Anette Støvelbæk, Ulla Henningsen og Morten Brovn og instruktøren Camille Langdal mødte alle hinanden på Det Kolde Bord og teksten var den gang kun de 20 tilladte minutter lang, men samme aften så leder af Teater Grob forestillingen og udbrød: "Den skal spille på Teater Grob!" Og således gik det til at et Solformørkelse nu får premiere. Desuden startede samarbejdet mellem skuespiller og instruktør Niels Erling og dramatiker Kristofer Grønskag, der førte til forestillingen Kinder K som blev produceret af Holland House.


Hele tiden har vi kæmpet for at kunne aflønne de mange medvirkende og nu, endelig, er det lykkedes.


Fredag d. 13. kom der mail fra Statens Kunstfond og nu har vi modtaget 150.000kr plus de 50.000kr vi har modtaget fra Skuespillerforbundets produktionspulje. Så nu, endelig, kan vi aflønne de medvirkende.


Som freelanceskuespiller betyder det meget for mig at kunne bidrage på en positiv måde til ordentlige lønforhold for scenekunstnere. Alt for ofte bliver vi spist af med en "det er jo godt for dit cv..." eller "du får jo et større netværk hvis du laver denne opgage" eller "det handler jo om at være synlig" alt imens at pengene er alle andre steder end i dine hænder.


Så nu glæder vi os til at præsentere to helt nye versioner af Det Kolde Bord i sæson 19/20

31 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle