Søg
  • Jacob Teglgaard

Ny inspiration

Jeg har haft nogle ret fantastiske oplevelser med en ny omgang inspiration fra så forskellige teatre som Nordkraft i Aalborg, Aarhus Teater, Odense Teater og Bådteatret, Teater Grob, og Det Kongelige Teater i København.


Her kommer lidt guf.


I Aalborg så jeg OW Bunkers som handler om, nårh ja, OW Bunkers som var en virksomhed som fiflede lidt med forskellige, ikke helt lovlige metoder for at genere mere vækst i en skrantende skude af en olietanker (ikke kun billedligt talt). Der var en ordentlig opsang til kapitalismen som system og samtidig var det en historie med lokal forankring, som har haft stor betydning for mange mennesker i og omkring Aalborg, som enten har arbejdet for virksomheden eller har været pårørende til nogle af de konkursramte mennesker. Hvad der var særligt spændende var den aftertalk der var, hvor der tilfældigvis var en tidligere ansat fra OW Bunkers tilstede. Det vi havde set på scenen, som jeg nok havde tænkt var fiktion og for absurd til at være taget fra virkelige hændelser, kunne den tidligere ansatte bekræfte var som taget ud af hverdagen i virksomheden. Nogle gange overgår virkeligheden virkelig fantasien.


På Odense Teater så jeg Min Geniale Veninde, og det er længe siden jeg har set så effektiv fortællekunst. Over 2000 sider kogt ned til 6 timers virtuost teatermaraton. At teater kan føles som et drug kunne mærkes i salen, i en totalt udsolgt sal sad vi publikummer hypnotiseret af den uhyre spændende fortælling om Elena og Lila. Hvad der også var inspirerende var teaterrummet som var åbent således at man kunne se teknikernes arbejde og det store samarbejde der skal til for at skuespillerne kan skifte karakterer på et splitsekund.


På Bådteatret i København så jeg Blod, Svigt og Tårer, en kollage over Shakespeares onde karakterer. Det var dukketeater med lifesize dukker som var uhyre virkelighedstro men udformet på en måde så det afvigende blev trukket frem i deres karakterer. Dukketeater er ren magi og et smukt samarbejde mellem dukke, dukkefører og publikums forestillingsevner.


På Aarhus Teater så jeg en gammel favorit: Rocky Horror Show, denne gang i en opdateret version med nogle nyere arrangementer på nogle af sangene. Desværre var det ikke altid helt heldige udgaver af sangene, efter min mening kom der lidt for meget dåsetromme og tempo på nogle sange som i originalerne har en skælmsk og frækt cabarettone over sig. Til gengæld blev jeg imponeret over flere af spillerne som tilførte den lidt bedagede musical ekstra liv ved simpelthen at give noget af sig selv ind i rollerne. Det er hårdt arbejde at stå på scenen med denne type forestilling da den lever af ren energi og det kan man ikke fake, enten så er du der, eller også så er du der ikke.


På Det Kongelige Teater så jeg De Fulde, en tour de force i fuldskab og sandheder, og i øvrigt en fornøjelig oplevelse. Det var inspirerende at se castets meget forskellige udgaver af fuldskab.


Og på Teater Grob blev jeg opdateret på salget af Dong i forestillingen CoryDong. jeg beundrer Ina-Miriam Rosenbaums gåpåmod i forhold til at få skabt oplysende og provokerende teater om samfundsemner som vedkommer os alle.


Meget teater på kort tid men inspirerende og tankevækkende. De fleste af de nævnte forestillinger er allerede overstået, for sådan er det med teater, det er flyvsk og forgængeligt. Så en opfordring, hop på cyklen og smut afsted hen til dit nærmeste teater og forsvind ind i mørket.



8 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle